1.
Et PA-trin, som anvendes til at sende umoduleret-telegrafi, har en
udgangseffekt på 1000 W PEP og en virkningsgrad på 70%. Hvor stor en
DC-effekt er ca. nødvendig under nøgling for normal drift? | |
a) 350 W | |
b) 1000 W | |
c) 700 W | |
d) 1400 W 70% af den tilførte DC-effekt bruges til udgangseffekten på 1000 W. Resten af den tilførte effekt bliver til varme i PA-trinnet. Da vi kender 70% kan vi beregne, hvad 100% DC-effekt svarer til. 10% = 1000W/7 = 142,8 W 100% = 142,8W x 10 = 1428 W |
2. En sender afgiver en højfrekvensspænding med en effektivværdi på 7 volt til en dummy load (R) på 50 ohm. Hvor stor effekt afsættes i R? | |
a) Ca. 10 W | |
b) Ca. 50 W | |
c) Ca. 5 W | |
d) Ca. 1 W Når spændingen måles som effektivværdi, kan den bruges i Ohms lov uden omregning. P = U²/R P = 7²/50 = 49/50 = 0,98 W |
3. Hvordan ændrer en PTC-modstands værdi sig med temperaturen? | |
a) Modstandsværdien stiger ved stigende temperatur Se VTS 8.udg. afsnit 4.2.5 "Temperaturafhængighed". | |
b) Modstandsværdien afhænger ikke af temperaturen | |
c) Modstandsværdien falder ved stigende temperatur | |
d) Modstandsværdien stiger først og falder derefter, når temperaturen stiger |
4. Hvilken af nedenstående figurer viser frekvensresponsen for et båndstopfilter? | |
a) Figur 1 | |
b) Figur 2 | |
c) Figur 3 Se VTS 8.udg. afsnit 5.3.2.4 "Båndstopfilter". | |
d) Figur 4 |
5. En simpel AM-detektor kan bestå af en diode, som oplader en kondensator, afkoblet af en modstand. Hvad er modstandens formål i kredsløbet? | |
a) At oplade kondensatoren | |
b) At begrænse spændingen | |
c) At aflade konsensatoren Uden R vil den ensrettede spænding oplade C til modulationens spidsværdi. Med R vil spændingen over C følge modulationens amplitude fordi R hele tiden aflader kondensatoren. Se VTS 8. udgave, afsnit 7.3.1 "AM-modtager". | |
d) At begrænse strømmen |
6. Tegningen viser en simpel måde at frembringe et DC-signal til AGC-regulering på. Hvilken funktion har komponenterne mærket R og C? | |
a) At undgå tilbagevirkning på detektoren | |
b) Udjævning af modulationen Signalet efter dioden er et DC-signal, som ændrer sig i takt med MF-signalets styrke. Ved AM, SSB og CW vil spændingen svinge i takt med modulationen. R og C udjævner AGC-spændingen, så den ikke svinger op og ned, men er et gennemsnit af MF-signalets styrke. Se VTS 8. udgave afsnit 7.4.10 "Automatisk forstærkningskontrol (AGC)" | |
c) Som HF-højpasfilter | |
d) For at temperaturstabilisere AGC-spændingen |
7. Hvorfor anvendes der til tider en antennetuner mellem sender og antenne? | |
a) For at tilpasse fødeledningens karakteristiske impedans til antennen | |
b) For at tilpasse antennesystemet, så senderen belastes korrekt Se VTS 8. udgave afsnit 9.5.11 "Antennetunere" | |
c) For at tilpasse antennens udstrålingsdiagram til frekvensen | |
d) For at tilpasse fødeledningens karakteristiske impedans til senderen |
8. I hvilket frekvensområde vil man i praksis kunne anvende transmissionslinjer som afstemte kredsløb? | |
a) I frekvensområdet over ca. 100 MHz Se VTS 8.udgave, afsnit 9.5.10 "Åbne og kortsluttede transmissionslinier som afstemte kredsløb" | |
b) I frekvensområdet under ca. 100 kHz | |
c) I frekvensområdet ca. 10 MHz - ca. 20 MHz | |
d) I frekvensområdet ca. 1 MHz - ca. 5 MHz |
9. Hvor længe varer sporadisk E-refleksion på VHF normalt? | |
a) Sporadisk E-refleksion opstår ikke på VHF | |
b) Fra måneder til kvartaler | |
c) Fra minutter til timer Se VTS 8.udgave, afsnit 10.4.1 "Sporadisk E" | |
d) Fra uger til måneder |
10.
Vil vi måle en senders frekvens med stor nøjagtighed, har vi brug for
et måleinstrument, som viser frekvensen. Hvilket instrument er bedst
til den opgave? | |
a) En krystalkalibrator | |
b) Et dykmeter | |
c) Et modulationsmeter | |
d)
En frekvenstæller Se VTS 8.udgave, afsnit 11.2.5 "Frekvenstæller" |
11.En radiolytter bruger en batteridrevet modtager til frekvensområdet ca. 526 kHz - 1626 kHz (mellembølgeområdet). Han oplever interferens, når to lokale radioamatører sender samtidigt. Den ene sender på 28,70 MHz, og den anden sender på 29,41 MHz. På hvilken frekvens vil lytteren opleve forstyrrelser? | |
a) 1420 kHz | |
b) 1485 kHz | |
c) 1341 kHz | |
d) 710 kHz Begge signaler modtages af den batteridrevne radio. De blandes i et af radioens trin hvorved summen og differensen af signalerne opstår. Differensen vil forstyrre radiolytteren på frekvensen 29,41 MHz - 28,70 MHz = 0,71 MHz = 710 kHz. Se VTS 8.udgave, afsnit 12.4.3 "Intermodulation" |
12
Hvad kan det skyldes, at et TV-apparat forstyrres af to nærtboende
radioamatører, når disse sender samtidig? Sender de hver for sig,
opstår der ingen forstyrrelse. | |
a) Intermodulation i TV-apparatet Dette spørgsmål ligner spørgsmål 11. Se VTS 8.udgave, afsnit 12.4.3 "Intermodulation" | |
b) Signalerne påvirker hinanden i luften på vej til TV-apparatet | |
c) Indstråling i antenne og lysnet i modfase | |
d) Der anvendes for lange antennekabler |
13. Må udsendelser fra en dansk amatørradiostation krypteres? | |
a) Nej | |
b) Ja | |
c) Ja, men kun ved forbindelser inden for EU | |
d) Ja, men ikke ved internationale forbindelser Se "Bekendtgørelse om anvendelse af radiofrekvenser uden tilladelse samt om amatørradioprøver og kaldesignaler m.v." (BEK1701), bilag 4. Citat: "Ved internationale forbindelser (inkl. Grønland og Færøerne) må udsendelser ikke krypteres. Der skal anvendes klart sprog i form af tale, morse eller ved anvendelse af digital kommunikation, hvor der benyttes alment tilgængelige protokoller og programmer." Citat slut. |
14. Kan lande, som ikke er medlem af CEPT, tiltræde CEPT anbefaling T/R 61-01? | |
a) Ja Læs om CEPT generelt i VTS 8.udg. afsnit 2.1.8: "CEPT bestemmelser" samt dette huskeark: http://operatorlicens.dk/CEPT.html | |
b) Nej | |
c) Ja, i begrænset omfang | |
d) Ja, men kun hvis IARU godkender det |