1. Hvordan kan man afskærme et elektrisk felt fra omgivelserne? | |
a) Elektriske felter kan ikke afskærmes | |
b) Ved at sørge for jording af nærtstående apparater | |
c) Ved at omslutte feltkilden med et ledende metallag En boks af tyndt metal bruges til afskærmning af kredsløb, som sidder tæt sammen og som ikke må forstyrre hinanden elektrisk. Se VTS 8.udgave afsnit 3.10.1 "Elektriske felter". | |
d) Ved at tiltrække feltet med en svingningskreds |
2. Ser vi med et oscilloskop på spændingen over og strømmen igennem en selvinduktion, ser vi en tidsforskel mellem strøm- og spændingskurverne. Hvad kaldes dette forhold? | |
a) At spænding og strøm har sinusform | |
b) At der er faseforskel mellem strøm og spænding Se VTS 8.udgave afsnit 4.4.4 "Fasen mellem spænding og strøm". | |
c) At spolen har en stor spredningskapacitet | |
d) At selvinduktionen har en indre modstand |
3. Hvorfor afsættes der ikke effekt i en tabsfri selvinduktion, hvori der løber en vekselstrøm? | |
a) Strøm og spænding er i fase | |
b) Strøm og spænding er faseforskudt 180 grader | |
c) Der er ingen spænding over selvinduktionen | |
d) Strøm og spænding er faseforskudt 90 grader Faseforskydningen i en tabsfri selvinduktion forklares i dette uddrag fra VTS 5.udgave side 38: |
a) 12 V Der tilføres 20 V DC som bevirker, at der løber en strøm fra plus gennem modstanden, spolen og zenerdioden til minus. Spændingen over zenerdioden er 12 V. Spændingen over spolen er 0 V, da den er tabsfri. Spændingen mellem A og B er derfor 12 V. | |
b) 0 V | |
c) 20 V | |
d) 8 V |
5. Hvorfor er det vigtigt at impedanstilpasse en senders sidste trin til antennen? | |
a) For at et SWR-meter (reflektometerbro) kan vise korrekt | |
b) For at strømforbruget skal være mindst muligt | |
c) For at mindske standbølgeforholdet på en tilsluttet transmissionslinje | |
d) For at senderens sidste trin kan arbejde i trinnets specificerede spændings- og strømområde Senderens PA-transistorer har meget lave ind- og udgangsimpedanser hvorimod antennens impedans er 50 ohm. Derfor er impedanstilpasning nødvendig for at transistorerne kan arbejde korrekt. Se VTS 8.udgave afsnit 8.5.6 "Udgangsimpedans". |
6. En CW-sender med hård nøgling lider af nøgleklik. Hvordan kan dette undgås? | |
a) Ved at stabilisere oscillatorfrekvensen | |
b) Ved en justering af nøglens kontakt | |
c) Ved at indskyde et højpasfilter i nøglekredsløbet | |
d) Ved at indskyde et lavpasfilter i nøglekredsløbet VTS 8. udgave afsnit 6.6 "Telegrafi" samt afsnit 8.5.11 "CW nøgleklik og chirp" behandler emnet, men der er ingen løsningsforslag. Vi må tilbage til VTS 7. udgave side 58 for at finde svaret. |
7. Hvad forstår man ved, at der er tilpasning mellem kablets karakteristiske impedans Zo og en belastning, f.eks. en antenne? | |
a) Zo er negativ, og lig antennens impedans | |
b) Zo er meget mindre end antennens impedans | |
c) Zo er meget større end antennens impedans | |
d) Zo er lig med antennens impedans Se VTS 8. udg. afsnit 9.5.6 "Standbølgeforhold" |
8. Hvor ligger troposfæren? | |
a) Tæt omkring det sporadiske E-lag | |
b) Over stratosfæren | |
c) Over ionosfæren | |
d) I den nederste del af atmosfæren Se VTS 8. udgave figur 10.1.3 "Atmosfærens lag" |
9. Et DC-voltmeter (drejespoleinstrument) har fuldt udslag for 10 volt med en formodstand på 100.000 ohm. Ved at parallelforbinde drejespoleinstrumentet med en 100 ohm modstand falder udslaget på instrumentet til det halve. Hvor stor er drejespoleinstrumentets indre modstand? | |
a) Ca. 100 ohm Når instrumentets indre modstand er den samme som den parallelle modstand, vil strømmen gennem instrumentet falde til det halve. Denne virkning opnås, når den parallelle modstand er 100 ohm. Derfor er instrumentets indre modstand også 100 ohm. | |
b) Ca. 50 ohm | |
c) Ca. 500 ohm | |
d) Ca. 1000 ohm |
10. Med hvilket af følgende instrumenter kan man foretage en relativ nøjagtig måling af en ukendt svingningskreds' resonansfrekvens? | |
a) Et oscilloskop | |
b) Et absorptionsmeter | |
c) Et dykmeter Se VTS 8. udgave afsnit 11.2.4 "Dykmeter" | |
d) En frekvenstæller |
11. Hvordan kan man forsøge at afhjælpe en forstyrrelse af en nærtliggende tv-modtager, som blokeres af en 2 meter VHF-sender? | |
a) Ved at indsætte en åben kvartbølgestub ved tv-modtagerens antennetilslutning Kvartbølgestubben skal indsættes over tv-modtagerens antennetilslutning. Stubbens formål er at kortslutte 2 meter signalet, mens andre signaler passerer uhindret. Stubben er meget smalbåndet og derfor velegnet til at fjerne et lille frekvensområde. Når stubben er åben i den ene ende, er den kortsluttet i den anden ende. Se VTS 8. udgave figur 12.7.3 "Kvartbølgestub". | |
b) Ved at indsætte en lukket kvartbølgestub ved senderens antennetilslutning | |
c) Ved at indsætte en lukket kvartbølgestub ved tv-modtagerens antennetilslutning | |
d) Ved at indsætte en åben kvartbølgestub ved senderens antennetilslutning |
12
Parasitsvingninger kan forekomme på frekvenser, der er lave i forhold
til senderens arbejdsfrekvens med forstyrrende udstråling til følge.
Hvor i senderens kredsløb kan årsagen findes? | |
a) I senderens nøglekredsløb | |
b) I senderens krystalfilter | |
c) I senderens tastekredsløb | |
d) I senderens udgangstrin Udgangstrinet forstærker signalet, og netop forstærkning er en betingelse for, at parasitsvingninger kan opstå. Parasitsvingninger skyldes, at transistorerne har højere forstærkning ved lave frekvenser end ved arbejdsfrekvensen. Herved kan der let opstå uønskede svingninger på en lav frekvens. |
13. Hvordan
anvendes danske kaldesignaler i lande, der har tilsluttet sig
CEPT-anbefaling T/R 61-01 - fx i Tyskland, som har præfiks "DL"? | |
a) Man skal anvende "/DL" efter sit eget kaldesignal | |
b) Man skal anvende "DL/" foran sit eget kaldesignal Se http://operatorlicens.dk/CEPT.html | |
c) Man skal anvende "DL" i stedet for sit eget præfiks | |
d) Man anvender blot sit eget kaldesignal |