1.
I den viste ledning løber der en strøm I fra venstre mod højre. Hvilken
retning har magnetfeltet hidrørende fra strømmen i pkt. A? VTS 8, afsnit 3.10.2 Magnetiske felter. Her skal du bruge højrehåndsreglen: "Hold om ledningen med højre hånd, så tommelfingeren peger i strømmens retning. Så vil magnetfeltet følge fingrenes retning". Svaret fås ved at anvende denne regel på tegningen. | |
Feltet peger ind i papiret (nedad) | |
Feltet peger ud fra papiret (opad) | |
Feltet peger mod venstre | |
Feltet peger mod højre |
2.
To parallelle metalplader er forbundet til en 5 volt jævnspændingskilde
og er anbragt med en afstand på 0,5 meter. Hvor stor er den elektriske
feltstyrke mellem metalpladerne? VTS 8, afsnit 3.10.1 Elektriske felter. Elektrisk feltstyrke måles i volt pr. meter. Da spændingen er 5 volt og afstanden er 0,5 meter bliver feltstyrken = 5 V/0,5 m = 10 V/m. | |
Det kan ikke udregnes, da feltet er statisk | |
2,5 volt pr. meter | |
10 volt pr. meter | |
0,1 volt pr. meter |
3.
Hvis vi oplader en elektrolytkondensator og efterlader den uden
belastning en tid, for derefter at måle dens spænding, finder vi, at
spændingen er faldet. Hvorfor? VTS 8, afsnit 4.3.7 Lækstrøm. Elektrolytkondensatorer har den højeste lækstrøm. | |
Elektrolytter har plus - minus - polaritet | |
Elektrolytter har altid lækstrøm | |
Det er en dårlig kvalitet | |
Det skyldes luftfugtighed |
4. I hvilket af følgende SSB-sendekredsløb anvendes ofte et krystalfilter? VTS 8, afsnit 7.4.3 Mixer (blander) og afsnit 7.4.4 Mellemfrekvensforstærker. | |
Som frekvensbestemmende element i oscillatoren. Et krystalfilter er ikke frekvensbestemmende i en analog oscillator. | |
I en sender efter filtermetoden Filtermetoden er et princip for opbygning af SSB sendere, hvor sendefrekvensen udvælges med et krystalfilter. Se VTS 8 figur 8.2.1 eller huskearket AM-SSB på siden b-certifikat.dk OZ1BXM: Betegnelsen "filtermetoden" findes ikke i VTS 8. udgave. Her bruges i stedet ordet "blandingssender". | |
Som blandingskredsløb Krystalfilteret sidder ikke i blandingskredsløbet men i mellemfrekvensforstærkeren. | |
I en frekvensmultiplikator, blandingskredsløb En frekvensmultiplikator sender anvendes kun til CW, FM og PM - ikke til SSB. |
5.
Hvilken faktor er af særlig betydning for at opnå høj selektivitet i en
mellemfrekvensforstærker, der er opbygget med afstemte LC-kredse? Se VTS 8 afsnit 5.3.1.5 Båndbredde. | |
At LC-kredsene har en høj Q-faktor | |
At LC-kredsene har en lav Q-faktor | |
At spolerne har stort kobbertab | |
At der anvendes elektrolytkondensatorer til afstemning af LC-kredsene |
6. Hvorfor er det vigtigt at impedanstilpasse en senders sidste trin til antennen? | |
For at strømforbruget skal være mindst muligt | |
For at et tilsluttet SWR-meter (reflektometerbro) kan vise korrekt | |
For at mindske standbølgeforholdet på en tilsluttet transmissionslinie | |
For at senderens sidste trin kan arbejde i trinnets specificerede spændings- og strømområde Se VTS 8, afsnit 8.5.6 Udgangsimpedans. |
7.
Til at beskrive effektudstrålingen fra en antenne benyttes ofte
betegnelserne e.r.p. og e.i.r.p. Hvad er forskellen mellem e.r.p. og
e.i.r.p.? ERP betyder Effective Radiated Power. Referencen er en dipol. EIRP betyder Effective Isotropic Radiated Power. Referencen er en isotropantenne, dvs. en teoretisk antenne, som består af et enkelt punkt og derfor udstråler lige godt i alle retninger. | |
Effektudstrålingen målt i forhold til henholdsvis en dipolantenne og en isotropantenne | |
Forskellen mellem e.r.p. og e.i.r.p-effekterne er præcis 3 dB Forskellen mellem ERP og EIRP er 2,14 dB som anført i dette link. | |
Effektudstrålingen målt i forhold til udstrålingen i forskellige antennehøjder | |
e.r.p. og e.i.r.p. er ens, bortset fra, at "i" i e.i.r.p. betegner, at e.i.r.p. er internationalt standardiseret |
8. Hvilken impedans har en centerfødet dipolantenne, der er kortere end en halv bølgelængde? | |
Kapacitiv impedans Se VTS 8, eksempel 9.4.1.3 side 82. | |
Ren resistiv impedans | |
Induktiv impedans | |
Ren tabsfri impedans |
9. Der kan opleves særlige udbredelsesforhold på grund af temperatur inversion. Hvordan opleves fænomenet på VHF? | |
Temperatur inversion har ingen betydning for udbredelse på VHF | |
Ved udbredelse over lange afstande med kraftige signaler Se VTS 8 , afsnit 10.4.3 Troposfæreudbredelse. | |
Ved en syden og kogen af kraftige signaler i radioen | |
Ved at forholdene er totalt radiodøde |
10. Diagrammet
viser en spændingsdeler og et voltmeter med en indre modstand på 100
kiloohm. Hvilken spænding vil man kunne aflæse på voltmeteret? Diagram A nedenfor viser hvordan de 3 modstande er forbundet. Diagram B viser hvordan man samler modstandene, så der kun er 2 på diagrammet. Værdien af Rt beregnes som vist i VTS 8 afsnit 5.2.1 (bemærk eksempel 5.2.2). Vi indsætter værdierne for R2 (1 Mohm) og R3 (100 kohm): Vi har fundet den samlede ledningsevne af Rt. For at finde Rt beregner vi den reciprokke værdi af ledningsevnen: Rt er altså 90,9 kohm som vist på diagram B. Vi kender nu R1 og Rt, og vi kender indgangsspændingen Ui (10 V). Spændingen over voltmeteret kan beregnes ved hjælp af formel 2. Denne formel bruges generelt i elektronikken hvis man har en spændingsdeler og skal finde udgangsspændingen. Vi indsætter nu værdierne for Ui (10 V), Rt (90,9 kohm) og R1 (1 Mohm): | |
Ca. 5 V | |
Ca. 2,54 V | |
Ca. 10 V | |
Ca. 0,83 V |
11.
En radiolytter bruger en batteridrevet modtager til frekvensområdet ca.
526 kHz - 1626 kHz (mellembølgeområdet). Han oplever interferens, når
to lokale radioamatører sender samtidigt. Den ene sender på 28,70 MHz,
og den anden sender på 29,41 MHz. På hvilken frekvens vil lytteren
opleve forstyrrelsen? De to radioamatørers sendefrekvenser bliver blandet i modtageren, således at der frembringes summen af de 2 frekvenser og differencen mellem de 2 frekvenser. Summen: 28,70 MHz + 29,41 MHz = 58,11 MHz Differencen: 29,41 MHz - 28,70 MHz = 0,71 MHz Det er differencen på 0,71 MHz (lig med 710 kHz) som forstyrrer radiolytteren. | |
1420 kHz | |
710 kHz | |
1341 kHz | |
1485 kHz |
12. I hvilke tilfælde kan Energistyrelsen tilbagekalde et udstedt certifikat? | |
Certifikater kan ikke tilbagekaldes | |
Hvis indehaveren indkaldes til en ny prøve og ikke består prøven Dette er beskrevet i bekendtgørelsen om amatørradio (BEK758). Du kan læse teksten her. | |
Hvis naboer klager over forstyrrelser i radio og TV | |
Hvis indehaveren idømmes fængselsstraf |
13. Er det tilladt at sende på HF-amatørbåndene, hvis man har et certifikat af kategori B? | |
Ja, men kun mellem kl. 08.00 og 24.00 | |
Ja, men kun mellem kl. 24.00 og 08.00 | |
Ja. Se bekendtgørelsen om amatørradio (BEK758 bilag 4) | |
Nej |
14. Hvad giver CEPT-anbefaling T/R 61-01 mulighed for? | |
Anvendelse af danske A-, B-, og D-certifikater i EU-lande | |
Anvendelse af danske A-certifikater i lande, der har tiltrådt anbefalingen Kun radioamatører med A-certifikat må gøre dette, se note om CEPT licens. | |
Anvendelse af danske B-certifikater i lande, der har tiltrådt anbefalingen | |
Anvendelse af danske D-certifikater i lande, der har tiltrådt anbefalingen |