1.
Med et oscilloskop har vi målt den tid, der går imellem to på hinanden
følgende nulgennemgange på et sinusformet signal, til 10 ms, se
tegningen. Hvad er frekvensen? | |
100 Hz | |
20 Hz | |
50 Hz I spørgsmålet får vi at vide, at en halv bølgelængde varer 10 ms. En hel bølgelængde varer altså 2 x 10 ms = 20 ms, og det er periodetiden T. Nu kan frekvensen beregnes: f = 1/T = 1/20 ms = 50 Hz. Se VTS 8. udgave, afsnit 3.11 "Sinusformede signaler". | |
200 Hz |
2. En FM-sender er moduleret med et 1 kHz signal. Frekvenssvinget er 2 kHz. Hvor stort bliver frekvenssvinget, hvis amplituden på modulationssignalet forøges til det dobbelte? | |
8 kHz | |
Det ændrer sig ikke | |
6 kHz | |
4 kHz Se VTS 8. udgave, afsnit 6.4.1 hvor der står følgende: "Frekvenssvinget er proportionalt med det modulerede signals amplitude". Altså bevirker den dobbelte amplitude et dobbelt så stort frekvenssving. |
3. Tegningen viser signaturen for en triode. Hvad kaldes de tre elektroder i trioden? | |
Skærmgitter, katode, anode | |
Source, gate, drain | |
Emitter, basis, kollektor | |
Katode, gitter, anode Se VTS 8. udgave, afsnit 4.8.1 "Rør". |
4. Diagrammet viser en FM-detektor. Hvad kaldes denne type? | |
Dobbelt balanceret produktdetektor | |
Flanke frekvensdetektor | |
Foster-Seeley diskriminator Se VTS 8. udgave, afsnit 5.6.2.2 "Foster-Seeley diskriminator". | |
Produktdetektor |
5. Hvad afhænger selektiviteten i en supermodtager af ? | |
Oscillatorens frekvensområde | |
Båndbredden i HF-trinnet | |
Mellemfrekvens-filterets båndbredde Se VTS 8. udgave, afsnit 7.4.4 "Mellemfrekvensforstærker" hvor der står følgende: "Denne forstærkers opgave er at indføre den endelige selektivitet i modtageren. Den nødvendige selektivitet afhænger af, hvilken modulation, det modtagne signal benytter". | |
Oscillatorens frekvensstabilitet |
6. Hvorfor vælges ofte klasse AB kobling til en udgangsforstærker for en SSB-sender ? | |
Klasse AB kobling har høj virkningsgrad Klasse A har lav virkningsgrad (50 %) og lav forvrængning. Klasse B har god virkningsgrad (78 %) men også en smule forvrængning. Ofte vælges et kompromis, nemlig klasse AB. Se VTS 8. udgave, afsnit 8.4.6 "Udgangsforstærker". Klasse AB er dog ikke nævnt direkte i afsnittet. Se også dette huskeark. | |
Klasse AB kobling har konstant strømforbrug | |
Klasse AB kobling genindsætter det korrekte sidebånd | |
Klasse AB kobling genskaber den oprindelige modulation |
7.
Hvad forstår man ved, at der er tilpasning mellem et kabels karakteristiske impedans Zo og en belastning, f.eks. en antenne? | |
Zo er lig med antennens impedans Der er impedanstilpasning (SWR 1:1) når et 50 ohms kabel tilsluttes en antenne med impedansen 50 ohm. Se VTS 8. udgave, afsnit 9.5.6 "Standbølgeforhold". | |
Zo er negativ, og lig med antennens impedans | |
Zo er meget større end antennens impedans | |
Zo er meget mindre end antennens impedans |
8. Hvilke dele består en parabolantenne af? | |
Parabolspejl og fødeantenne Se VTS 8. udgave, afsnit 9.3.7 "Parabolantenne" | |
Retningsbestemt GP og parabolisk dipol | |
Dipolantenne og direktor | |
Parabolspejl og rundstrålende dipol med spærrekredse |
9. Har solpletaktiviteten nogen indflydelse på de ionosfæriske lags evne til at afbøje radiobølgerne? | |
Nej | |
Ja, men kun for SHF | |
Ja Se VTS 8. udgave, afsnit 10.1.3 "Udbredelse via rumbølger (ionosfærereflektion)" . | |
Ja, men kun for UHF |
10.
Et dykmeter er ofte indrettet, så den indbyggede oscillator kan
afbrydes. Derved kan instrumentet anvendes som et beslægtet instrument.
Hvilket? | |
En impedansmåler | |
Et absorptionsmeter Se VTS 8. udgave, afsnit 11.2 4 "Dykmeter" hvor der står følgende: "Dykmeteret kan måle resonans på afstemte kredse, antenner og fødekabler m.v. og med afbrudt spænding til oscillatoren anvendes som absorptionsmeter". | |
Et SWR-meter | |
Et HF-voltmeter |
11. Din nabo kan høre stemmer fra sit musikanlæg, selv om det er slukket. Kan dette skyldes din amatørradiostation? | |
Ja - en transistor i musikanlægget virker som detektor for HF-signaler Se VTS 8. udgave, afsnit 12.4.4 "Detektering i lavfrekvensudstyr". | |
Ja - men kun hvis musikanlægget er forsynet med en CD-afspiller | |
Nej - musikanlægget skal være tændt, for at det kan forstyrres af HF-signaler | |
Nej - det må komme fra et andet sted |
12.Hvad er årsagen til, at der kan opstå intermodulation i en TV-modtager? | |
At der er dårligt SWR-forhold på antennen | |
At TV-modtageren ikke kan behandle to eller flere kraftige signaler samtidig, uden at de påvirker hinanden. Se VTS 8. udgave, afsnit 12.4.3 "Intermodulation". | |
At TV-modtagerens antenne ikke mere er i resonans | |
At forbindelsen til TV-modtagerens kabelskærm er afbrudt |
13. Må en radioamatør med et certifikat af kategori B benytte sin 2 meter VHF-radio under kortvarigt ophold i Tyskland? | |
Ja, men kun hvis morseprøven er bestået | |
Ja, men kun hvis de tyske myndigheder har meddelt tilladelse hertil | |
Ja Et dansk B-certifikat gælder som "CEPT Novice Amateur License" og kan benyttes ved kortvarige ophold i et andet CEPT-land, fx Tyskland. Se huskeark CEPT licens eller VTS 8. udgave, afsnit 2.1.8 "CEPT bestemmelser". | |
Nej |
14. Er det tilladt at sende på HF-amatørbåndene, hvis man har et certifikat af kategori B? | |
Ja, men kun mellem kl. 24.00 og 08.00 | |
Nej | |
Ja, men kun mellem kl. 08.00 og 24.00 | |
Ja Se VTS 8. udgave, afsnit 2.1.7 "ITU bestemmleser" især den blå tabel. |